Omlægning af kirkegård.
Se den nye udviklingsplan 2022. Tryk her
(Se tegning nederst på siden)
Omlægningen af kirkegården tog sin begyndelse allerede i 2001, hvor det daværende menighedsråd fik udfærdiget en samlet plan for kirkegården, med kirkegårdskonsulent Mette Faurskov som rådgiver og i juni 2001 fik planen Provstiudvalgets godkendelse.
Formålet med omlægningen er, at den skal give bedre forhold for pårørende, besøgende med rollatorer, kørestole og vores kirkegårdspersonale.
Planen vil blive udført i ca. 11 etaper og den samlede plans udførelse vil vare mange år endnu, ja måske 20 år endnu, på grund af gravstedernes fredningstid, som for kistepladser er 30 år og 10 år for urnepladser.
Omlægningen blev påbegyndt i 2003, 1. etape omfattede arealet øst for kirken, med gravsteder i græsareal og ” De ukendtes grav ”
2. etape som vi skal i gang med nu, ligger op mod Kirkehuset, i kirkegårdens nordøstlige hjørne, hvor nuværende fire rækker bliver til tre rækker, indeholdende i alt 48 kistegravpladser.
Arbejdet med omlægningen har vores eget graverteam påtaget sig, samtidig med deres øvrige gøremål.
Omlægningen sker uden udgift for de berørte gravstedsejere, omkostninger til 2. etape bliver ca. 60.000 kr.
Vi regner med at være færdig med 2. etape i maj måned 2013.